Står du og overvejer om du skal grave din havetrampolin ned? Eller er du på udkig efter en havetrampolin og er ved at planlægge hvordan den skal stå ude i haven? Så kan du læse videre her. I dette indlæg vil vi nemlig gå i dybden med alle de gode fordele der er ved at grave trampolinen ned ude i haven.
Hvis du stadig ikke har købt en trampolin så handler det naturligvis om, at finde en af god kvalitet, som er sikker for børnene, når de er ude at hoppe på den. Se et godt udvalg af trampoliner til haven her. Efter du har købt din trampolin, så kan du evt. grave den ned – det er der nemlig mange fordele ved at gøre.
Fordele ved at grave trampolinen ned i haven
Det kan godt være, at det lyder tidskrævende og besværligt, og ikke mindst unødvendigt, at grave en trampolin ned. Der er selvfølgelig heller ikke nogen tvivl om, at det tager længere tid end bare at stille den på græsset, men det er bestemt ikke en dum ide. Der er flere forskellige fordele ved at gøre det, som vil betyde, at du vil værdsætte, at have gravet din trampolin ned.
For det første, så vil trampolinen blive en mere integreret del af din have, end hvis den bare stod løst oven på græsset. Det synes de fleste både er pænere rent æstetisk, men derudover betyder det også, at du ikke skal til at flytte rundt på den, når du skal slå græsset i din have.
En nedgravet trampolin giver også mere sikkerhed end en der står løst – både for dine børn og for dine naboer. Den står meget mere stabilt, når den er gravet ned, hvilket gør den mere sikker at hoppe på. Derudover vil der heller ikke være langt ned, hvis man falder ned fra trampolinen. Den vil være på niveau med jorden, hvor en der står på ben kan betyde et rimeligt langt fald ned. Sikkerheden er altså bedre.
Sikkerheden er ikke bare bedre for børnene, men også for naboerne. Du har garanteret hørt om “flyvende trampoliner” før. Når der er voldsomt vejr med en masse vind, så kan trampoliner der står løst rimeligt nemt blive grebet af vinden og ende med at flyve flere hundrede meter. Alt efter hvad trampolinerne ender med at ramme på deres vej kan betyde store skader og dyre regninger. Det sker ikke, hvis den er gravet ned.
Der er altså mange fordele ved at grave havetrampolinen ned og det er bestemt noget du bør overveje.